29 april 2011

Cremet smoothie fuld af sundhed

Nu da det er højsæson for avokado, bugner supermarkederne med denne vidunderlige og sunde grøntsag. Derfor får I her opskriften på min virkelig cremede smoothie. Den indeholder en god mængde grøntsager, hvilket dog ikke mærkes, da sammensætning gør smagen fed og cremet, men samtidig skøn og frisk. Så måske et hit hos familien, hvis grøntsagerne har svært ved at glide ned... Velbekomme J

Min virkelig cremede smoothie

Min virkelig cremede smoothie
- fuld af sundhed
Ingredienser
1 stor og moden mango
1 moden banan
1-2 gulerødder
1 avokado
2½ dl soyamælk
Saften fra en stor lime
Et stykke rå ingefær
Vaniljekorn

(min. 2 personer)

Opskrift
Blend først gulerødder og ingefær med lidt af soyamælken til det er blevet en helt fin masse uden klumper. Tilsæt derefter resten af ingredienserne og blend færdig til en dejlig frisk og cremet smoothie. Server med det samme, med sugerør og eventuelt en isterning eller to.

Du kan udelade ingefæren, hvis du ikke synes om det – smoothien smager godt uden, bare sørg for rigeligt limesaft. Derudover kan du gøre smoothien lidt ekstra kølig ved at blende et par stykker frossen mango med, eller måske har du en banan på frost i stedet for en frisk.

Grøntsager på den gode måde!

Guf guf guf,
LevSundtNU

Ingen kommentarer:

Send en kommentar